Prøv det

IMG_5917

 

Igang med blogindlæg og sidder med en kop te og disse smukke lakrids og hvid choko m. solbær kugler fra Johan Bulow. Så dem forleden da jeg skulle købe en værtindegave og kom til at købe nogle med hjem, mest fordi farven var så flot:-)  men de smager nu også dejligt:-).

Forleden holdt jeg min første workshop om positiv psykologi og kreativitet. Det var for en lille sluttet kreds jeg havde inviteret og jeg var meget spændt på hvordan det ville gå og var selvfølgelig også nervøs. Kunne jeg overhovedet sige noget, ville jeg gå i stå, ville jeg synes om, at holde foredrag og stå og underholde. Hvad ville de nu synes om det og ville tage noget med sig som de kunne bruge osv. Jeg har i mine yngre dage stået på scenen og spillet revy, sunget og skabt mig tosset og også sunget Yazoo’ s  “Only you” til DM i karaoke på Ritz i Køge dengang det var et hit:-), hvilket også krævede store overvindelser at gøre. Men jeg måtte bare prøve det af, ligesom denne workshop. Det værste der kunne ske var, at deltagerne ville gå i vrede eller begynde at kaste med tomater og det er trods alt sjældent, folk gør det til en realitet:-). Det gik også rigtig godt. Jeg levede op til mine egne forventninger og jeg syntes faktisk det var rigtig sjovt, lærerigt og givtigt.

Deltagerne havde også hygget sig og fået noget ud af det.  Måske er det ikke det jeg skal leve af, men det er helt sikkert ikke sidste gang jeg gør det.  Allerede igang med, at gøre det endnu bedre og planlægge nye workshops med andre også. Og selvom det havde været sidste gang og slet ikke havde været mig, ville jeg ikke have været oplevelsen foruden.  For jeg har jo noget at tage med mig i bagagen:-). Så tøv ikke med at kaste dig ud i noget som du har lyst til at prøve.

 

 

 

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s